Vil gader, fortove, kanaler m.v. først blive færdige, når boligerne er færdige?

Infrastrukturen og boligbyggeriet i Ørestad følges ad. Det betyder, at i takt med at bygningerne opføres, udbygges og færdiggøres infrastrukturen. Infrastrukturen kan ikke gøres helt færdig, førend byggeriet er færdigt. Det skyldes bl.a., at de omkringliggende arealer bruges i byggefasen. Hvis man har plantet træer, anlagt kanaler, sået græs m.m., vil man højst sandsynligt komme til at ødelægge dette, når områderne skal bruges som byggeareal.